Hver anden søndag mødes en flok naturister i Durup Svømmehal til nøgensvømning og en sludder i det varme børnebassin eller saunaen. Men søndag den 14. december 2025 var der lidt ekstra god anledning til at møde op, da der var juleafslutning, hvor der traditionen tro blev serveret risalamande mm.
Traditionen tro blev juletræet også søsat, hvorefter de fremmødte naturister dannede rundkreds og sang et par af julens salmer. Det lød himmelsk, så englene fløj under det høje loft.
28 naturister var mødt op, men alligevel var der både clementiner, pebernødder og risalamande i overskud. Her spares der nemlig ikke, når medlemmerne skal belønnes for trofaste at have mødt frem gennem sæsonen. Der var dog ikke mandelgave til alle, men kun til de to heldige asner, der var heldige at finde en hel mandel.
Det var årets sidste arrangement, men vi starter op igen allerede den 4. januar 2026 med engang en gang nøgensvømning i Durup.








