En generation, der bliver stadig mere usikker på sin egen krop, risikerer at give usikkerheden videre til den næste. Måske er det på tide, at vi genfinder et mere naturligt og afslappet forhold til kroppen?
Hvornår blev den nøgne krop noget, vi helst skal skjule? Hvornår blev det forbundet med ubehag at tage bad efter idræt, skifte tøj sammen med andre eller tage på stranden iført badetøj?
Det er spørgsmål, der fortjener større opmærksomhed. For meget tyder på, at en del børn og unge i dag har et problematisk forhold til deres egen krop. Og det er ikke nødvendigvis et problem, der forsvinder, når de bliver voksne.
Tværtimod kan vi risikere, at det udvikler sig til en selvforstærkende spiral, hvor usikkerheden omkring kroppen går i arv fra generation til generation.
Når kroppen bliver noget, vi skal skjule
Tallene taler deres eget tydelige sprog.
En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier fra 2025, baseret på svar fra 2.145 elever i 7.-9. klasse, viser, at kun 30 procent altid går i bad efter idræt i skolen. Hele 43 procent svarer, at de aldrig gør det. Blandt pigerne er andelen, der aldrig går i bad efter idræt, 51 procent.
Det er tankevækkende, at noget så almindeligt som et bad efter idræt for mange unge er blevet noget, de helst vil undgå.
Allerede i 2017 undersøgte Sex & Samfund unges forhold til kroppen og fællesbad efter idræt. Her svarede 75 procent, at de gik i bad med klassekammeraterne, mens 15 procent ikke gjorde det, og 10 procent helst ville undgå det.
Blandt dem, der ikke eller helst ikke gik i bad, angav næsten halvdelen, at de ikke havde lyst til at vise sig nøgne foran klassekammeraterne. Næsten 30 procent angav utilfredshed med egen krop som en årsag.
Det handler altså ikke alene om blufærdighed eller praktiske forhold. For mange handler det om usikkerhed og frygt for andres vurdering.
En generation, der ikke er tilfreds med sin krop
Det er heller ikke kun i omklædningsrummet, at problemet viser sig.
Sex & Samfunds undersøgelse blandt 1.031 elever i 7.-9. klasse fra 2017 viste, at 76 procent af pigerne og 43 procent af drengene havde noget ved deres egen krop, som de var utilfredse med.
Det er meget høje tal.
Samtidig viser en undersøgelse fra Sex & Samfund i 2025 blandt unge mellem 15 og 18 år, at kropsidealer og udseende spiller en betydelig rolle i de unges sociale liv.
Halvdelen mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen. Mere end ni ud af ti har oplevet, at der bliver talt negativt om andres kroppe eller udseende.
To ud af tre piger og en ud af tre drenge har inden for det seneste halve år undgået mindst én social aktivitet på grund af negative tanker om deres egen krop. Det gælder blandt andet omklædning og svømmeture.
Det er ikke småting. Når unge begynder at fravælge aktiviteter, fordi de ikke bryder sig om deres egen krop, er det ikke længere blot et spørgsmål om udseende. Det handler også om deltagelse, fællesskab og livskvalitet.
Fra sociale medier til virkelighedens omklædningsrum
Der er næppe én enkelt forklaring på udviklingen.
Men det er svært at komme uden om den betydning, som sociale medier, billederedigering og et konstant bombardement af mere eller mindre urealistiske kropsidealer har fået.
Mange unge vokser op med et næsten ubegrænset udvalg af billeder af kroppe, som er nøje udvalgt, redigeret, belyst og præsenteret fra de mest fordelagtige vinkler.
Kroppen bliver noget, der skal optimeres. Maven skal være flad, musklerne markerede, huden fejlfri og proportionerne rigtige.
Piger møder ofte forventninger om at være slanke og have bestemte former. Drenge møder i stigende grad forventninger om at være veltrænede og muskuløse.
Problemet er ikke, at man gerne må passe på sin krop, dyrke motion eller ønske at se godt ud. Problemet opstår, når kroppen bliver et projekt, hvor man aldrig helt bliver tilfreds.
Når man konstant sammenligner sig med andre, bliver det svært at acceptere den krop, man rent faktisk har.
Og den usikkerhed følger med ud i virkeligheden. Den sidder med i omklædningsrummet, følger med til stranden og påvirker lysten til at deltage i aktiviteter, hvor kroppen bliver synlig.
Risikoen for en selvforstærkende spiral
Måske er det mest bekymrende ikke kun, hvordan børn og unge har det med deres krop i dag, men hvad der sker i næste generation.
Børn lærer ikke alene gennem det, vi fortæller dem. De lærer i høj grad gennem det, vi gør, og de holdninger, vi viser i hverdagen.
Hvis mor eller far altid gemmer sig bag et håndklæde, når der skal skiftes tøj på stranden, undgår svømmehallen eller konsekvent taler negativt om sin egen krop, kan børnene opfange, at kroppen er noget, man skal være utilpas ved.
Det betyder naturligvis ikke, at forældre med kropsusikkerhed automatisk giver deres børn de samme problemer. Men det er værd at overveje, hvilke normer og holdninger vi ubevidst giver videre.
Hvis en generation vokser op med en opfattelse af, at nøgenhed er pinligt, og at kroppens udseende er afgørende for, hvordan andre vurderer én, kan denne opfattelse blive en del af den næste generations opvækst.
Dermed risikerer vi en negativ spiral, hvor kropsusikkerhed bliver normaliseret og videreført.
Det er en udvikling, vi bør tage alvorligt.
Hvad betyder det for naturismen?
For Danske Naturister er denne udvikling naturligvis særlig interessant.
Naturismen bygger på en grundlæggende tanke om, at kroppen er naturlig, og at mennesker skal kunne være sammen uden at blive bedømt på deres udseende, alder, kropsform eller fysiske fremtoning.
Det handler ikke om at have den perfekte krop. Tværtimod.
På en naturiststrand eller til et tekstilfrit arrangement møder man mennesker med vidt forskellige kroppe. Unge og ældre, slanke og kraftige, trænede og utrænede. Kroppe med rynker, ar, strækmærker og andre helt almindelige kendetegn ved det at være menneske.
Det er netop denne mangfoldighed, der er en vigtig del af naturismens værdi.
Når man oplever, at andre mennesker ikke har perfekte modelkroppe, og at det heller ikke forventes, kan det være med til at nuancere ens opfattelse af, hvordan en normal krop ser ud.
Men hvis stadig flere mennesker forbinder nøgenhed med noget forkert, pinligt eller grænseoverskridende, bliver det naturligvis også vanskeligere at forklare og formidle naturismens værdier.
Naturisterne risikerer dermed at blive endnu mere marginaliserede i et samfund, hvor den naturlige, uiscenesatte krop fylder mindre og mindre.
Det er et paradoks, hvis vi på den ene side taler om kropsaccept og mangfoldighed, men på den anden side bevæger os i en retning, hvor det bliver stadig mere usædvanligt at se almindelige, nøgne menneskekroppe.
Naturisme er ikke en mirakelkur – men måske en del af svaret
Det er vigtigt at understrege, at naturisme ikke kan løse alle de udfordringer, børn og unge står overfor.
Kropsusikkerhed kan have mange årsager, og det kræver en bred indsats fra forældre, skoler, idrætsforeninger og samfundet som helhed at skabe bedre forudsætninger for kropslig trivsel.
Men naturismen har nogle værdier og erfaringer, som kan være relevante i denne sammenhæng.
Den kan være med til at vise, at en krop ikke behøver at leve op til bestemte idealer for at være helt almindelig og acceptabel.
Den kan være med til at skabe fællesskaber, hvor kroppen ikke er et konkurrenceparameter.
Og den kan være med til at genopdage en naturlighed omkring kroppen, som ikke nødvendigvis handler om seksualitet, men om frihed, ligeværd og respekt.
Det handler ikke om at presse nogen til at være nøgne. Respekt for den enkeltes grænser og frivillighed er helt grundlæggende. Men det handler om at give mennesker mulighed for at opleve, at nøgenhed ikke behøver at være forbundet med skam eller ubehag.
Hvilket kropssyn giver vi videre til næste generation?
Måske skal vi begynde at stille os selv nogle mere grundlæggende spørgsmål.
Hvorfor er vi blevet så optagede af, hvordan vores krop ser ud, og så lidt optagede af, hvad den faktisk kan og giver os mulighed for?
Hvorfor er det blevet mere almindeligt at skjule kroppen end at acceptere den?
Og hvordan kan vi hjælpe vores børn med at vokse op med et mere naturligt og afslappet forhold til deres egen krop?
Det kræver ikke, at alle bliver naturister. Det kræver heller ikke, at alle skal være nøgne sammen med andre.
Men det kræver måske, at vi som samfund bliver bedre til at skelne mellem nøgenhed og seksualitet, mellem kropslighed og blufærdighed og mellem naturlige kroppe og de idealbilleder, vi dagligt bliver præsenteret for.
Vi bør kunne lære vores børn, at kroppe er forskellige, at de forandrer sig gennem livet, og at ingen behøver at skamme sig over at have en helt almindelig menneskekrop.
For hvis vi ikke lærer den næste generation at acceptere deres egne kroppe, hvem skal så gøre det?
Og hvis vi ønsker, at vores børn skal vokse op i et samfund med større kropslig frihed, naturlighed og tolerance, er det måske på tide, at vi begynder at vise dem vejen.
Det er værdier, som naturismen har stået for i generationer. Og måske er de mere aktuelle end nogensinde.
Statistiske kilder og videre læsning:
- Center for Ungdomsstudier (2025): Men så scroller man bare videre og glemmer alt om det. Undersøgelse blandt 2.145 elever i 7.-9. klasse.
- Sex & Samfund (2017): Unges syn på krop og kropsidealer. Undersøgelse blandt 1.031 elever i 7.-9. klasse.
- Sex & Samfund (2025): Uge Sex 2025 – Halvdelen af unge oplever, at deres udseende er adgangsbillet til fællesskabet.
- Sundhedsstyrelsen: Selvbillede og kropsidealer.
